ErikBøghFraMineUngeDage

143 mand og Skematiker, var han langt fra saa imponerende og distancerende som min tidligere Principal. Han var en temmelig lille, mørk og lidet anselig Mand, havde selv som Bondesøn taget Skolelærer-Eksamen med Udmærkelse, derpaa studeret, og var som teologisk Kandidat vendt tilbage til Seminariet i Egenskab af Anden- Lærer, hvorfra han videre avancerede til For­ stander og senere blev tituleret Professor og til sidst Etatsraad. Han havde et klart Hoved, en sjælden analytisk Skarpsindighed, en utrættelig Flid og havde alle Rubriker i sine Lærefag fuldstændigt fyldte i den bedste Orden, men hele hans Væsen røbede, at han havde læst mere end han havde levet, og den Strængheds- mine, han søgte a.t paatage sig, var ikke støttet af nogen personlig Avtoritet. Hans jævne, vel­ villige Skolemesternatur skinnede altid igennem, og selv naar han skulde holde Straffetaler for Ungdommen, mærkede man paa de lange bog­ lige Perioder, at de ikke var inspirerede af Øjeblikkets Følelser, men at de var forud konci­ perede og kun blev afleverede ex officio. Det første Svar, han gav mig, var et be­ stemt Afslag: Da jeg havde skrevet, at jeg