ErikBøghFraMineUngeDage

136 som en beleven og venlig Mand, en samvittig­ hedsfuld, opofrende Sjælesørger, og en udmær­ ket Repræsentant for Gejstligheden. Som Vid­ nesbyrd om hans Anseelse i den sidste Egen­ skab behøver jeg blot at nævne, at han allerede i sit 34te Aar var bleven valgt til Distrikts­ provst, skønt han rimeligvis var den yngste af de to Herreders mange Præster. Det, der gik ud over mig og hans andre Undergivne, var blot: at han var en saa stræng Systematiker. Hans pligttro Korrekthed tillod ikke den ubetydeligste Overskridelse af de Linier, der adskilte Rubrikerne i hans Skema: Hvem, der var kommet paa den ene Side af Stregen, maatte derfor ikke „melere“ sig med dem, der stod paa den anden, og hvad der stod i den gejstlige Rubrik maatte holdes strængt ude fra det, der stod i den verdslige. Jeg er vis paa, at lige saa samvittighedsfuldt, som han har fulgt Bibelens Ord i sin Prædiken, saa nøjagtigt har han øvet sin Hustugt i Overensstemmelse med Christian V.s Lov og Schous Anordninger. Angaaende Hustugten maa det heller ikke glemmes, at vi den Gang skrev Anno 1838, og at Forholdet mellem Husbond og Tyende,