ErikBøghFraMineUngeDage

128 Forøgelse, mine Kundskaber fik i disse to Aar, ti her var som sagt ingen Tid til at fortsætte min Alleslagslæsning. I Sommermaanederne, naar Kontorarbejdet sagtnede lidt, fik jeg Brug for ethvert Minut, der blev til overs, idet jeg fik Underopsynet over Haven og blev betroet til at plante, be­ skære, klippe Hække, binde Spalierer op, stikke Asparges, vande Blomster og passe Mistbænke — og naar Høsten kom, og Tienden skulde leveres i n n a tu r a , fik jeg Fuldmagt til at ride fra Gaard til Gaard, tælle Neg, „rebe Ærter“ o. s. v. Kort sagt: jeg var Kontorist, Informator, Sognebibliotekar, Forsanger i Kir­ ken, Gartner, „Tæller“, Skytte, Ridefoged og hvad som helst andet. Men i alle disse Egen­ skaber var jeg kun et Slags Befalingsopfyl­ delsesmaskine. Min Personlighed var suspen­ deret, saa længe jeg var i Provstens Hus. Jeg tror i alt Fald ikke, at han nogensinde har talt med mig om Noget, der angik mig per­ sonligt. Han gav mig kun Ordrer — altid i den bestemte korrekte Form: „Nu skal Du. . .“ o. s. v. Han var den mest regelmæssige Mand, jeg har kendt: Pligtmenneske til det Yderste, nøj

Made with