ErikBøghFraMineUngeDage

116 med to tyske Smaadrenge, lært saa meget af det beslægtede Nabosprog, at jeg ogsaa heri var forud for mine Kammerater. Da jeg des­ uden havde hurtigere Nemme end de, tog jeg mig uden videre den .Frihed at forsømme nogle Timer, og da Fader spurgte om Grunden dertil, svarte jeg: at det gik mig for langsomt. „Naa ja, ja ! “ — svarede Fader — „saa kan Du jo blive borte, til de Andre har naaet Dig, og sige til, naar Du faar bedre F o rstand !“ — Dermed var den Undervisning forbi. Jeg- vilde nemlig vise, at jeg kunde lære saa hurtigt, at de Andre ikke skulde naa mig, og i Stedet for at sige til, gav jeg mig nu for Alvor til at læse og oversætte Tysk paa egen Haand. Et P a r Maaneder derefter fandt Fader et Hefte af mine Oversæ ttelser og tog deraf A n ­ ledning til at prøve, hvor langt jeg var kommet, og Prøven faldt saa godt ud, at han indrømmede, at jeg virkelig var betydeligt forud for Kamme­ raterne. „Og siden det gaar bedre paa den Maade, saa bliv ved med d e n !“ — sagde han. Det gjorde jeg, men Følgen blev rigtig nok den, at skønt jeg har slugt en utalt Mængde af tyske Bøger, er den tyske Grammatiks Regler og Undtagelser aldrig trængt saa dybt