ErikBøghFraMineUngeDage

1 1 2 Lov til at „gaa udenfor de afstukne Gange“ paa Volden, end sige plukke en Viol i K irse­ bærgangen, skulde nu have en Tum leplads paa 10 Tønder Land og fri Raadighed over alle de vellugtende Spireaer, de stolte Kongelys, de store blaa Klokkeblomster, de smukke L inariaer og alle de andre vilde Markblomster, der stod i Flor. Jeg vidste næppe, om jeg drømte eller jeg turde tro, jeg var vaagen, men d e t følte jeg, at denne dejlige Septemberdag aldrig vilde kunne glemmes, om ogsaa jeg blev nok saa gammel. Netop fyrretyve Aar derefter viste den samme Septemberdag mig ganske anderledes storartede Herligheder end den stakkels fattige Landsbyskole og dens Omgivelser. Da standsede vor Vogn paa Højderne ved C ro c e hvor de lykkelige Rejsende nyder den verdensberømte Udsigt over „Lombardiets H av e“, den underskønne Comosø, de rigtbevoksede og bebyggede Højder og de fjærne Alper. Det var det dejligste jeg havde set, og det var Op­ fyldelsen af en mangeaarig Længsel. Jeg var beruset af den aldrig anede Skønhed, over­ vældet af Vidunderlandets Trylleri, men dette Syn staar kun for mig som et blændende