ErikBøghFraMineUngeDage

1 1 0 tæt ved, og der var næppe et Kvarters Vej til Havet med Klinten „Lodne Hoved“. Rundt om laa der rigtige Bønderhuse, hvori der bode rigtige bondeklædte Bønderfolk, der talte rigtig Bondesjællandsk — det var en hel anden Verden, end den københavnske S tenbro, med de snævre Gaarde, de mudrede Rendestene og de fæle Gadedrenge! Og nu den nye Bolig: et Stuehus og to Udhuse — det var jo et helt Landsted — og det var vort eget! — Jeg kunde næsten ikke tro paa en saadan Velstand. Og der var Have og Mark — en stor, stor Mark til Huset. Jeg stormede straks ud i Haven. Den havde ligget brak under den halvaarige Vakance, der var fremkaldt af Kal­ dets Magerhed, saa der var ingen U rter i Bedene, men Ukrudt var der, og det blomstrede nok saa kønt. Og F rugttræ er var der ogsaa: Blommer, næsten saa store som et Æg, baade gule og blaa hang paa Grenene i Fæ rd med at modnes — ikke i snesevis, men i skæppevis! Men, hvad der imponerede mig aller mest, var to Rækker mandshøje Kæmpeplanter, der stod paa begge Sider af Hovedgangen, med Stængler som Medestænger, omvundne med de dejligste