ErikBøghFraMineUngeDage

1 0 1 siden har jeg aldrig truffet de to Smaakamme- rater. Da jeg efter en halv Snes Aar kom til­ bage til Hovedstaden, var de begge borte. E rn st var efter Faderens Død rejst til Tyskland, og Anton havde „m aattet“ rejse til Amerika. Først en Menneskealder efter vor Adskil­ lelse fik jeg ved to forskellige Tilfældigheder Noget at vide om de Udvandrede, og da viste det sig, hvor underligt Barndoms-Ønskerne var bievne opfyldte for os alle Tre. E rn st havde paa sin Maade studeret A lky­ miens Hemmeligheder: han havde lært at brygge bayersk 01, arvet et Bryggeri efter en ugift Morbroder ovre i Tyskland og i dette Laboratorium lavet sig et P ar Tønder Guld — saa han „kunde købe, hvad han fik Lyst til“. Den smukke Anton havde erobret en rig kreolsk Enke, der gjorde ham til Ejer af et P ar Plantager i Sydstaterne, hvor han nu re­ gerede som en lille Konge og „kunde banke alle Slaverne, uden at nogen turde slaa igen“. Og jeg — jeg var blevet Redaktør af Danmarks mest udbredte Blad, hvori jeg hver Dag „kunde sige Alt, hvad jeg vilde“ — end- ogsaa i halvnittende Tusinde Exemplarer!