EnLykkeligTid

77 stian Bauditz var Hofmarskal hos A rveprindsen — og endelig skal nævnes Datteren Eva, hvis Ægtefælle blev Cavallerioberst, Kammerherre Hannibal GyU denstiernetSehested. Min Bedstemoders egen Familie gav altsaa i ydre Fornemhed ikke op for min Bedstefaders. Og en Række Rangspersoner traf jeg da ogsaa i mine garn ske unge A ar hos min Bedstemoder. Foruden Søste* ren, Kammerherreinde Sehested var iøvrigt Barm domsveninden Frøken Charlotte von Scholten, Kom ventualinde i Vemmetofte, og Greve Sophus Trampe, der begge i Evaldsgade boede i samme Hus, som min Bedstemoder, den nærmeste Omgang og de bed? ste Venner. Hvis man imidlertid vil tro, at jeg følte mig tvum gen eller hindredes i mine Barndomsglæder og Lege ved det fine Rykind i min Bedstemoders Hjem, da tager man Fejl. Tværtimod befandt jeg mig mellem alle disse ældre Damer og Herrer helt i mit Es. Men Sagen var, at dette Selskab, som ganske vist tilhørte de første Rangklasser og havde Ordner paa B rystet og Nøgler over Kjoleskødet for Herrernes Vedkommende, saa lidt, som overhovedet tænkes kunde, op traad te med Fordomme, Stivhed eller am den Utilgængelighed. Saa ofte har jeg læst om eller hørt, hvorledes den virkelig fornemme Verden af 70’ernes eller 80’ernes Ungdom er bleven opfattet og misforstaaet. Den blev betrag te t som en dum eller stupid Overlevering fra svundne T iders Enevoldskongers Hofliv. Det maa dog bemærkes, at denne Opfattelse var inspireret af