EnLykkeligTid

58 fo r at sige pænt G odnat til hver enkelt af Gæsterne for dernæst at begive os til det stille Soveværelse. Naa, den Form for Deltagelse i det højere Sel# skabsliv hørte jo op. Endelig en Gang op traad te vi begge energisk overfor min Moder og forklarede, hvor grusomt den A rt »holden Middag« var for os. Og vi fik hende paa vor Side — saa var den Sag kla# re t ogsaa med Fader, og vi sad for Fremtiden ved det store Bord og fik Lov til at forsvinde ubemærket, naar Sengetiden, der strengt skulde overholdes — helt op til Konfirmationsalderen — var inde. Et Børnebal havde vi et Par Gange i Vesterbro# gade. Forholdsvis tarveligt gik det til. T rak tem en tet lød paa Snitter med Paalæg, afbrændt Rødvin og Kransehorn. Men jeg maa sige, at de andre Steder, hvor vi kom til lignende Fester, var der ikke større Flothed. Til disse Baller havde vi den særlige Glæde at se flere af de smaa Balletpiger — min Fader var jo For# stander for Balletskolen paa Det kgl. Teater. Min Fader elskede Det kgl. Teater og alt hvad der hørte Institutionen til, og jeg tro r egentlig, at den Embedsstilling, han har været mest glad for i Livet, har væ ret den forholdsvis beskedne, han havde in# denfor T ea tre ts Mure. Balletbørnene omfattede han med den største Interesse og deres gode Opdragelse — altsaa ikke alene den Undervisning, de skulde have — var ham en Livssag.