EnLykkeligTid

48 Bytte. Begge var de lidenskabelige Jægere, og begge ejede de den lune Humor og Evnen til at kunne be? tragte deres Medmennesker i Fugleperspektiv. De? res Afstamning var den samme: urgammel — i Dan? mark naturaliseret — tysk Adel; og deres Ærlighed og varme Hjerte for ringere stillede i Samfundet — ja, heri lignede de ogsaa hinanden. En »Poet« var ganske vist O b e litz ikke. Men som J æ g e r stod han B a u d i t z nær, idet for ham Naturglæden, Jagt? dagens Spænding og Romantik kom i første Række. Klapjagterne dyrkede de vel begge; men det var ikke den Jagt, som de satte højest. En Kæmpe forekom O b e litz at være, en Goliath eller Holofernes; bredbringet, før og høj, med Fuld? skæg og Skaldepande. Men godmodig og gemytlig kunde han se ud. Min Fader fortalte ofte, at en Gang var O b e litz vandret over Knippelsbro, og dér havde han haft et Sammenstød med en Amagervogn; Fatter og Mut? ter sad paa Forsædet, og iøvrigt var Vognen fuld af Amagerlandets spraglede Produkter. Sammenstødet forløb kritisk, idet Hest og Vogn væltede, Amager? folkene laa paa Broen og Grøntsagerne gik til Søs, men — den mægtige O b e litz vandrede uanfægtet videre ad Christianshavn til. Lad dette være et Sagn. Men sande er de mange Fortællinger, der ogsaa bragtes om O b e litz store Godhed og Barmhjertighed overfor de Forbrydere, han i sin Embedsstilling som Kriminalretsassessor havde med at gøre. Af sin egen Lomme hjalp han mange, naar de slap løs af Lovens Arm; og en egen