EnLykkeligTid

40 kommen for Skade at fornærme en adstadig Lærer af den gammeldags Slags. — Tankerne falder Poul let i Hjernen og Ordene let paa Tungen! Med saadanne Ord blev en Gang en Klager over Poul, Tysklæreren, senere Professor, H a u n s t r u p , trøstet. Poul havde sammen med min Bro* der Knud i en Time paa Gangen udenfor Hr. H a u n ? s t r u p s Klasse givet en Mundharmonika?Koncert til bedste, og overfor den hurtig tilstedekommende og meget koleriske Tysklærer havde Poul vistnok vist lidt for megen Overlegenhed. Til den rapmundede Elev havde endelig L e u n in g kun en Formaning om »at stikke Fingeren i Jorden og lugte, hvor han var!« . .. Disse Leuning^ og P o u l R e u m e r t ?Minder stam* mer imidlertid fra Skolen i Helgolandsgade, og med Christianshavner?Borgerdyden er jeg egentlig ikke helt færdig. Blandt Lærerne erindrer jeg, foruden de nævnte, den brave, men unægtelig meget lidt pædagogiske Krigsassessor G. L ic h t — selvfølgelig fhv. Under? officer, Veteran og Dannebrogsmand — der under? viste i Gymnastik. Det pudsige ved hans Timer bestod i, at Eleverne saasnart de kom ned i Gymna? stiksalen, ganske skiftede Nummer. Fuksen optraadte i Reglen hos L ic h t som Nummer ét, og sprang først over »Hesten«. Blanke Toører uddeltes som »Me? dailler« — men just ikke til dem, der i de rigtige Klasser fik ug’er. De »dannede« Elever gjorde han i Reglen Nar af; men -— trods alt — var han en brav Mand og stod se lv i Dannelse langt over mange