EnLykkeligTid

37 tet af N .N ., samt Nummer n æ s tn e d e r s t, da den inde? haves af N. N.s b e d s t e Ven, K. K., som med en lige saa stor Energi vaager over, at ingen gør ham Rangen stridig her! Og naar L e u n in g holdt Moralpræken for N. N. og endte med at bruge den dejlige Vending: — Jeg for? sikrer Dig, hvis Du ikke tager Skeen i en g a n s k e a m den H a a n d , gaar det galt! — Ja, da tænkte man uvil? kaarlig over, hvor mange Hænder egentlig N. N. havde at vælge imellem. . . . En Dag optraadte »en ny Dreng«, der nu har et af de største Navne indenfor Europas Skuespiller? verden. Drengen var altsaa P o u l R eum evt, mellem fjorten og femten Aar den Gang. Han var just hjemkommen fra et ærefuldt Marine? togt, idet han som frivillig Lærling ombord paa »Hel? goland« havde været med til, i den engelske Kanal, at repræsentere Danmark ved Dronning V ic to v ia s tres? aarige Regeringsjubilæum. Krigsskibe fra Alverdens Sømagter havde nemlig ligget dér for at gøre Stads af den høje Dame. L e u n in g gav Poul den sædvanlige Lektie, og Dren? gen valgte sig straks i Klassen en Plads — saaledes som Opfordringen lød paa — og Pladsen blev Num? mer ét! Men i det hele taget fik L e u n in g Glæde af sin nye Elev; og tillige opstod et ganske bestemt Forhold mellem Bestyreren og P o u l R eum evt, et Tillidsfor? hold kan det vist kaldes. L e u n in g var ikke længe om at forstaa, at Poul uvilkaarlig blev sin Klasses absolutte Fører; og hvor?