EnLykkeligTid

25 Herred med Frederikssund, havde ganske vist min Moders Forældre tidligere boet om Sommeren, og i Færgelunden havde min Fader og Moder de dyreste Minder fra Forlovelsestiden. »De Forlovede«, som de jo stadig kaldtes, holdt hvert Aar Valfart til Skoven sammen med begge Drengene, men disse vidste, at naar man kom til et vist Træ, der i Stammen havde faaet indridset et S. og et E., saa maatte de lege alene sammen og lade Fader og Moder i Fred med deres Minder en Stund. Egnens Bondebefolkning havde man ikke meget, eller rettere sagt slet intet, Samkvem med. Tiltalende har den neppe heller været. Jeg husker, at i Landsbyen Landerslev, der laa et Kvarters Gang fra Højagergaard, eksisterede et For? hold, der særlig var Fru B e c k e r til usigelig Pine, og det maatte aldrig omtales i hendes Paahør, thi saa kom hun i daarligt Humør for hele Dagen. For os Drenge stod det i et rædselsindgydende Skær, saare uhyggeligt, men dog ikke ualmindeligt, som det og^ saa var. I et Hus i en af Sidegaderne boede en Mand med sin Kone; men hun var kort efter Brylluppet — der laa en halv Snes Aar tilbage i Tiden — bleven sindssyg, uhelbredelig, hed det sig. Den Gale var da bleven spærret inde i et Kammer med Jernstænger for Vinduet. Ind igennem en Lem i Døren blev der stukket Mad til hende; men aldrig kom hun ud, al? drig blev der talt til hende eller hun saa’ et Men? neske; som et Dyr, hed det sig, levede hun, og hendes Skrig hørtes ofte langt bort.