EnLykkeligTid

19 har været hele Kolonier af de slemme Fisketyve, t. Eks. paa Høvdingsgaard, der da ejedes af Asses? sor O b elitz , men ved Overberg var de sjeldne, der? for var det en stor, stor Dag, da den sølvgraa Fugl blev baaret hjem. Men Sælhunden fik vi aldrig, endskønt vi vovede os saa langt ud, at vi selv var ved at gaa til Søs baade med Hest og Vogn, da vi til Slut jagede ud i Vandet. . . . Det, at S o p h u s B a u d i t z var Jæger, at han var fortrolig indtil de mindste Enkeltheder med Livet i Naturen paa alle Aarstider, har jo i saa høj Grad præget hans Værker. Men de ensomme Jagt? ture betød dog især noget for ham. Naar han strejfede rundt under aaben Himmel, naar han sad paa Andetræk eller lyttede efter Spoverne højt oppe i Luften, da udformede han sine Bøger, da spandt han de Traade, der saa let og elegant holder Ram? men sammen om Fortællingkredsen. Og naar han saa kom hjem fra saadan en Jagt? tur, man skulde tro dødtræt, satte han sig til Skrive? bordet og kunde blive dér til over Midnat.