EnGammelPræstsLivserindringer

V. SYV KAPELLAN-ÅR 1867—1874.

Pastor Mau’s i Farum sendte mig bud, at stiftsprovst M. H. L. Dahlerup i Ballerup-Maaløv*) vilde have kapellan, og at man gerne vilde have mig ud på den egn. Også af andre omstændigheder følte jeg mig til­ skyndet til at søge denne stilling. Vel vidste jeg ikke, om jeg kunde leve som gift derude, men det var jo dog en overgangsstilling, og min hustru havde vist sig at være mere nervøst ødelagt, end vi vidste; hendes hjerte var blevet svækket, så at hun ganske savnede kræfter, og jeg tænkte da, at et roligt landophold vilde gavne hende. Med anbefalinger i lommen fra Biædel, Fog, Frimodt og Levinsen drog jeg så ud for at opsøge Balle­ rup. Jeg havde skrevet til Dahlerup, men han svarede ikke. Siden forstod jeg, at han havde den ældre mands betænkelighed ved at gøre dette skridt. Da jeg forgæves havde ventet flere måneder, tog jeg derud med en dag­ vogn. Den bedede vel en time i Herløv kro. Da Dahle­ rup havde læst mine anbefalinger, åndede jeg lettere, idet han sagde: »Ja, de er jo meget gode«. Han gik så med mig over i kirken og sagde der: »Mit ønske er kun, at kirken må blive fuld«. Så skulde bispeexamen ) Fader skrev altid selv: Balderup. y ci(.