EnGammelPræstsLivserindringer

73 han vakte uro både iblandt en del af St. Johannes menighed og ude på Amager. Da Krog bebrejdede ham det, vilde han omfavne ham og lovede at »føre de folk tilbage«, når vi kun vilde have tillid til ham; men Krog svarede, at han havde ikke drukket Dus med ham. I løbet af 1866 begyndte det dog at tynde ud i vore rækker. Tolderlund, Mørk Hansen og Holbek fik ansættelse uden for København. Provst Aleth Hansen vai i Italien i vinteren 1865 og blev så præst i Ferslev. Men vi sluttede året med at udvide bestyrelsen med de trofaste og udholdende venner P. Krag, bogholder Edvard Bartsch og vinhandler T. S. Petersen. I som­ meren 1867 så vi atter Frimodt rask og frejdig iblandt os. Da jeg vedblev at lide under det altfor spredte ar­ bejde — vi havde jo heller ingen sporvogne — gjorde jeg endnu et par forsøg på at få en fast ansættelse. Jeg blev stedet til en konkurrence om pladser ved kommuneskolerne, men der vrimlede af Sønderjyder, som jo burde hjælpes først. Et tilbud fra forstander Stephansen på Holsteinsminde, foranlediget ved en lille artikel »Fred« i indre Missions tidende (1865, nr. 12), bevirkede, at jeg lærte denne fortræffelige mand at kende, men det førte ikke til noget. Jeg søgte stillingen som kateket på Kristianshavn, men fik den ikke. Imid­ lertid havde jeg megen glæde af at prædike. Således hjalp jeg en tig J. N. Lange ved Abel Katrines stiftelse. Her gjorde jeg en ny erfaring. Jeg havde altid haft mit manuskript liggende foran mig, endskønt jeg af nærsynethed ikke som regel kunde benytte det. Men i enne lille kirke — den lå inde i en gård i Dronningens Tværgade - stod prædikestolen på gulvet; så undså jeg mig ved at tage papiret frem, og siden har jeg kun hatt det med i lommen. En anden glæde havde jeg af denne virksomhed, at jeg lærte at kende pastor Lange