EnGammelPræstsLivserindringer

68 Sagen er ung, og det er de unge, som skal bære den frem. 1 indre Mission er der intet provsti.« Vi arbejdede ikke efter nogen bestemt plan, men søgte foreløbigt kun at få prædiket så mange steder som muligt. Vi lejede en stue i Adelgade, hvor jeg skulde tale. Senere fik vi indpas i Frelserens arbejds- hus og på fattiggården. Det sidste sted talte Ho og jeg. Det begyndte småt, så at v. var ved at tabe modet; men med eet fik beboerne der lyst til at hore, og vi blev glade og frimodige. I forening med cand. Olrik begyndte vor gode ven klokker MMe i en »s dagsskole«, d. v. s. møder for unge mænd, pa Tangs seminarium. Tang stod os bi, og der kom mange unge som vi søgte at hjælpe både til kristelig og human oplysning. En særegen virksomhed begynd e^vi _ små ved at optage enkelte faldne kvindert i private hjem Her fandt vi en fortrinlig bistand i toldkontrolør Christiansen,*) som med sin elskelige hustru åbnede hjerte og hjem for denne sag. Allerede nu havde can I. P Krag sluttet sig til os, og han holdt hver uge en andagtstime i dette hjem. Holbek påtog sig et tilsyn med pigerne og fik her hjælp af en fiskerkone fra St. Johannes menighed, Frederikke Petersen. Hun var en ejendommelig frisk natur, poetisk begavet men hun havde lært så lidt, at hun knap nok kunde skrive. Senere lod hun sine sange trykke og udbredte dem pa landet på den måde, at hun lagde dem foran indgangs­ døren, fastholdt ved en sten. Hun endte sit liv >Vartov Jeg fik tilfældigt fat på Dr. Wicherns festskrift om indre Mission i Tyskland som et nødvendigt kirkeligt „) I en lang årrække stod vore forreldre i nær forbindelse med familien Blom gennem ovennævnte loldkon.ro.or C ™ s e n s datter Camilla, gift med kapellan Jens Blom i Ledøje, g søster Marie Blom, gift med H. Ussing.