EnGammelPræstsLivserindringer

64 kede smukt til alle sider.« Så åbnede 1864 sine porte. Julen havde jeg tilbragt på Ærø. I januar var jeg til session. Da jeg kun blev taget til ambulance-bærer, foretrak jeg at stille for mig for ikke at komme ud af alt mit arbejde. Hvad vi led under årets skiften af frygt og håb, lader sig ikke beskrive. Allerede i novem­ ber 1863 var Jens Paludan-Miiller afgået til hæren. In­ gen af os havde tænkt, at denne for studier anlagte mand skulde udmærke sig som soldat. I januar holdt vi på kollegiet en afskedsfest for de andre bortdra­ gende. Der var L. Wagner, Fr. Zeuthen, Chr. Breds- dorff og Fr. Jungersen. Bredsdorffs bog »På feltfod«, 1889, er et smukt bevis på, hvilken modstandskraft et gennemdannet kristeligt sind kan give mennesker over for dette livs besvær. Den er den dag idag en ypperlig læsning for unge. Vi, som blev hjemme, måtte jo passe vort arbejde trods al uro og ængstelse. Kun bedrøvede det mig, at man blev ved med at gå til forlystelser og gøgl, som om der intet var sket. En anden tone lød igennem sådanne ord, som H. E. Meyling skrev til mig. Han havde strax efter examen forladt København for at søge arbejde. »Kære pater!«*) skriver han, »i disse tider tør jeg ikke tage nogen bestemmelse for en tid, der ligger endogså blot så langt frem i tiden som fra maj til juli. Jeg er formelig ked af, at jeg er blevet kasseret. Skal man gå og glo her, medens de andre er borte og kæmper! Den trængsel og nød, hvori vort land er stedet, kan jo måske gøre det til pligt for hver mand, der kan bære våben, at bidrage til dets frelse. At være menig duer jeg ikke til, men man kan jo blive reserve- aspirant --------.«

*) Således blev fader kaldt af skolekammeraterne fra Odense. Udg.

Made with