EnGammelPræstsLivserindringer

49 endskønt hun også viste interesse for vor skole ved hvert år at skænke den et juletræ. Den var oprettet af en kres af unge studerende, som vilde hjælpe fattige horn fra asylerne til en skole, hvor der bedre end i de store kommuneskoler kunde bygges videre på den i asylerne lagte grund. Disse lærere tilbød i betragtning af øjemedet at undervise gratis, og det er mange stu­ derende, som i tidens løb har støttet skolen på den måde. Således P. Rørdam, Glahn, P. Kierkegaard, Th. Fenger, P. O. Boisen, A. Meinert. I min tid traf jeg brødrene Skau fra Sønderjylland, Morten Eskesen, Niels Lindberg og frøken Marie Meinert. At have gjort den sidstnævntes bekendtskab hører til mine bedste minder. Hun er en ualmindelig begavet kvinde, lærd i de nordiske sprog, i angelsachsisk og engelsk og vel be­ vandret i historie. Hendes undervisning var livlig og dygtig* Altid fandt jeg hende levende interesseret i ti­ dens åndelige rørelser, altid begejstret for fædrelan­ dets sag. I mere end 50 år har hun arbejdet utrætteligt også i denne skole, og kun hendes ualmindelige beske­ denhed har gjort, at hendes navn næppe er kendt så­ ledes, som det burde være. Af lærere, som kom til i ^ nævne de senere så kendte Harald Høffding, Chr. Sorterup, Carl Wied, Fr. Krarup og • ith. En dame-komite førte tilsyn med skolen; ens formand, enkedronningens kammerfrøken Rosen, vedb ev i mange år at være et virksomt medlem af be­ styrelsen. løvrigt bestod bestyrelsen af pastor P. O. oisen professor Fr. Hammerich og brygger Westberg. Den sidste afløstes senere af højskoleforstander Grove. kimTY 011 V/ r bes.tyrer af enkedronningens asylskole, f6 iUn. ° S m hesøSe os; men det var en sand or børnene, når denne børneven satte sig på en s {ammel og samlede dem om sig for at synge med dem. R. Volfs Livserindringer.