EnGammelPræstsLivserindringer

47 i stemmen. At høre Carsten Hauch, den noget und­ selige og kejtede mand, oplæse Oehlenschlågers lyriske digte var en nydelse. N. L. Høyen kunde tale i 1 å 2 timer, uden at man blev træt af at høre ham. Også historikerne F. E. A. Schiern og I. I. A. Worsaae glæ­ dede det mig at høre et enkelt semester. En tid kom jeg onsdag aften til engelske samtale-øvelser hos pro­ fessor George Stephens. Han var en stor original både i ideer og fremtoning, men en grundig videnskabsmand og en retsindig og god mand, fuld af begejstring for den nationale sag. Hans forelæsninger navnlig over Shakespeare og over oldengelsk var åndfulde og lærerige. Engelsk var dengang ikke skolefag. At jeg kom til at lære sproget, gik således til. Min fætter, Ulrik Col- ding i Newcastle, lå i 1859 syg af brystsyge, og hans broder vilde rejse derover. Så mødtes vi en dag på gaden, og han siger: »Tag og rejs med, for jeg kan ikke engelsk!« Så sejlede vi næste middag med damp­ skibet til Huil. En orkanagtig storm sinkede os en dag, hvorfor vi kom dertil om søndagen. Jeg fik her strax et indtryk af en søndag i England, hvor man ingen så arbejde. Næste dag kørte vi over York til Newcastle. Desværre fandt vi den syge for svag til at rejse, hvorfor vi indlogerede os i samme familie. Jeg fik således tid og ro til at lære sproget og folket at kende. Hjemrejsen gik over Hamburg. Da jeg igen stod i København en dag i slutningen af april, fandt jeg den danske forårs­ kulde afskylig. I England havde vi haft mildt forår. Man kommer i England ind i en helt anden åndsverden end den, man kender fra fastlandet, og det vil for mange være ganske anderledes udviklende at gøre en rejse hertil end til Tyskland. Jeg medbragte herfra en bog, hvis titel forekom mig lokkende, Thomas