EnGammelPræstsLivserindringer

42 hvor hans glødende veltalenhed vel nåede sit højde­ punkt. Han holdt også nogle små rækker foredrag for dannede tilhørere af begge køn. Da der nu også kom kvinder for at høre ham, gjorde han disse forelæsnin­ ger mere populære. Det følgende semester sprang han lige til nutiden og tog fat på Søren Kierkegaard, hvis discipel han vel må kaldes. Han var derfor en mod­ stander af Martensen, som han mente ikke skelnede nok imellem tro og viden. Men han kunde nu ikke undgå også at tage hensyn til Grundtvig og kastede sig derfor med ihærdighed over studiet af ham. »Jeg har mangen gang,« sagde han. »i fortvivlelse kastet hans bøger hen ad gulvet, fordi jeg ikke forstod hans tan­ ker; men jeg har aldrig undladt at tage dem op igen!« Herved blev han ret stærkt påvirket af Grundtvigs ånd. Jeg må tilstå, at jeg ikke har forstået meget af »Grund­ ideernes logik«. Dog føler jeg mig altid i gæld til ham for hele den påvirkning, vi modtog af ham. — Mit ind­ tryk af det filosofiske kursus var det, at det solideste grundlag, der kan gives de unge, er en oversigt over filosofiens historie. Det burde altid gives. I følelsen af det nyttige heri hørte jeg også et par semestre H. Brøchner, da han gav os en klar oversigt over den græske filosofi. Denne forelæsning var uberørt af hans teologiske meninger. Han var noget tør og havde meget få tilhørere, men han gjorde indtryk af at være en sandhedskærlig natur. Efter filosofikum var jeg dog glad ved udelukkende at kunne studere teologi. Kun forbandt jeg hermed fremdeles studiet af de semitiske sprog, som jeg anså for nyttigt for bibelstudiet. Foruden arabisk læste jeg noget aramæisk hos Skat Rørdam, som holdt forelæs­ ninger herover, og lidt syrisk og ætiopisk. Det sidste lærte jeg af Alexander Weihe, en sær mand, hvis glim