EnGammelPræstsLivserindringer
29 indkøb til hele året, f. ex. af jydepotter, som jo den gang var eneherskende i køkkenet, og limer, d. v. s. lyngkoste. Da vankede der markedsgaver til store og små — at få skænket 1 mk. til dette øjemed var en ubeskrivelig glæde. I oktober fik vi nøddeferie, og for synede med nøddeposer tog vi et rigt bytte med hjem fra de nødderige skove. At have tiden til sin rådighed i en ferie var mig en stor vederkvægelse. Således sam lede og afskrev jeg i juleferien 1852 100 af de mest yndede af datidens sange og indbandt dem i en bog, som jeg endnu ejer. Der var en institution, som Odense med rette var stolt af, nemlig teatret. Det var vist dengang vort bed ste provinsteater. Under Direktør Lange blev der kun opført gode skuespil, og man traf her kun godt sel skab. Nogle af vor hovedscenes bedste kræfter er ud gåede herfra, som Ryge, Mantzius (1847—48) og Langes datter Agnes Nyrop. På Musikens område kan jeg nævne, at jeg her hørte Ole Buli, som ret lod os mærke musikens tryllemagt. De kirkelige forhold var stille og i gammel stil. Sko len lod en klasse ad gangen gå i kirke i St. Knud, men det så oftest ud, som om vi var ene der, og vi længtes efter det øjeblik, da den lærer, der fulgte med, rejste sig for at gå. Lægmandsbevægelsen kendtes ikke endnu. Da en lægmand engang holdt et møde i råd hussalen, gik onkel derop og kom yderst forundret til bage. »De kan tænke Dem,« sagde han til kateketen, »han talte en time over et stykke i lærebogen med en sådan orden og sammenhæng i sit foredrag, at De og jeg ikke havde behøvet at skamme os derved.« Det var en begivenhed, som trak stort kirkebesøg, når en sjæl den gang en adjunkt prædikede, således Faber, der var en fortrinlig prædikant.
Made with FlippingBook