EnGammelPræstsLivserindringer

15 Min farmor havde som enke med en ringe pension ikke råd til at hjælpe sønnen frem. Hans slægtning, etatsråd, professor Jakob Wolf, satte ham da i Viborg latinskole. Som kandidat blev han huslærer hos mo­ ders slægtning, godsejer Lange fra Ørbæklunde, nær ved Gislev. Han blev så kapellan hos Colding. På hans ansøgning om embede skrev amtsprovst Wedel i 1837: »Han har erhvervet sig ikke alene sine foresattes ag­ telse og kærlighed, men han har også gjort sig for­ tjent hertil af disse menigheder, hvis tillid og hengiven­ hed hans flid, virksomhed og rene kristelige vandel have forskaffet ham.« Han blev da kaldet til sogne­ præst i Naur og Sir. Hans musikalske natur og gode sangstemme bragte ham meget sammen med musi­ kere. Efter sin moder havde han arvet en underlig godmodig, barnlig natur, som gjorde ham ret uprak­ tisk. Således købte han i en dyrtid som formand i sognerådet en ladning rug for at udsælge det til sogne­ folkene så billigt som muligt. Men han kom til at stå ene med denne affære; andre forviklinger, som jeg ikke ret kender, stødte til, og han måtte gå fallit med en meget stor gæld og i 1846 tage sin afsked med en gan­ ske lille pension, hvorfor han i en lang årrække fær­ dedes omkring som huslærer. Medens han måtte rejse til hovedstaden for at ordne sine sager, var vi to børn ene med vor gamle, trofaste pige; men vi led ingen mangel. Så en dag ser jeg til min store forundring en herskabsvogn komme kørende. Det var min morbro­ der, provst H. E. Colding, der nylig var blevet præst ved Vor frue kirke i Odense. Efter min faders anmod­ ning tog han sig af os, skønt det var med et tungt sind, den ejegode mand således på en måde gav slip på sine børn. Ritmester Jermiin havde tilbudt ham at adoptere mig, men han afslog dette tilbud. Min søster