EnGammelPræstsLivserindringer

157 Stiftsprovstiels arbejde havde min store interesse, særlig visitats-gemingen. Det var mig en ublandet glæde at være til nytte for præster og lærere og at tale med ungdommen i kirker og skoler. Endskønt det jo ikke var helt tilfredsstillende for menighederne at få besøg af biskoppens stillingsmand i stedet for ham selv, blev jeg dog alle vegne modtaget med forståelse og velvilje både i kirker og skoler. Jeg bevarer skønne minder fra disse visitatsrejser. Dette andet stiftsprovsti fik ikke samme betydning under biskop Ostenfeld som under Rørdam og P. Madsen. Det var selvfølgelig også bedre med en gennemført deling. Kultusminister Bjerre bad mig om at gøre ministeriet forslag til en ordning. Og I. C. Christensen var villig. Biskop Rørdam sagde ofte til mig: »Skaf mig stiftet delt!« Han vilde have et Næstved stift. Men han vilde beholde Holbæk amt og af med Bornholm. Sagen blev så lagt hen. Nu har det jo vist sig, at denne udsættelse er blevet til en fordel, idet Roskilde er blevet bispesæde i det ny stift. Det er mig en glæde at have oplevet denne historiske begivenhed i den folkekirke, som jeg elsker. En anden oplevelse, der forundtes mig, var den, at det forslag til ny kollekter, som jeg har udarbejdet under hensyn til den dobbelte textrække, synes at vinde indgang. Forslaget billigedes af Roskilde præste- konvent, som nedsatte et udvalg, bestående af forman­ den, sognepræst L. Glahn, og provsterne Henry Larsen og C. Varming, til at gennemgå det. Til en begyndelse har biskop Ostenfeld tilladt at prøve forslaget i to år. Ved stiftets deling bortfaldt altså mit embede, og jeg tog deraf anledning til at søge afsked også fra Store Heddinge sognekald. Denne blev bevilget mig under den 6te januar 1922, idet stiftsprovstiet nedlagdes fra

Made with