EnGammelPræstsLivserindringer

152 visitats i mere end 20 år, og København stillede år for år stigende krav til biskoppen. Også kirken i det hele må i vore dage stille store fordringer til kirkens primas. Kultusminister Sthyr tog da denne sag op til for­ handling; men rigsdagen, som havde bevilget ham skoleloven, vilde nu ikke tillige bevilge ham stiftsde­ lingen. Så tog han den beslutning at forberede delingen ved at give biskoppen en medhjælper for den del af stiftet, som ministeriet havde ønsket at udskille, nemlig Holbæk, Sorø og Præstø amter. Under den 4de april 1899 skriver han herom til mig: »Det har været min tanke at dele Sjællands stift, men en fuldstændig gennemført deling lader sig ikke gennemføre, fordi det har vist sig umuligt for mig at få bevilget endnu en bispelønning. Det er derfor min tanke at dele stiftet i Roskilde og Sorø stift, der dog indtil videre må være samlede under een biskop og een stiftsøvrighed, eet landemode o. s. v., men med to stiftsprovster, en i København og en i Store Heddinge; og den sidste skal da være forpligtet til efter biskoppens anvisning at afholde kirke- og skolevisitatser alternativt med ham i den del af stiftet, som vil få navnet Sorø stift, og som skal omfatte Holbæk og Sorø samt Præstø amt.« I et andet brev skriver ministeren: »Hvis sagen bliver således ordnet — hvilket jeg anser for højst sandsynligt eller egentlig for mere end sandsynligt — er det min hensigt at ind­ stille Dem til dette embede, hvis De vil modtage det, og derfor vil jeg gerne vide, om, De er villig dertil. Jeg skal tilføje, at jeg er enig med biskop Rørdam, at hvis sagen bliver således ordnet, skal embedet tilbydes Dem.« I en mundtlig samtale føjede han til: »Jeg skal samtidigt besætte Låland-Falsters bispestol og har tænkt på Leunbach og Dem, men ment, at De passede bedre ind i forholdene på Sjælland end L.« Jeg kunde

Made with