EnGammelPræstsLivserindringer

144 morede Frimodt af og til høre folk, som stod og ven­ tede, udbryde: »Ikke andet end nogle præster!« Kun lidet anede vi den aften, at Kristiansborg slot snart skulde ligge i ruiner. Den 3die oktober 1884 så vi på Nørrebro vældige brandsøjler ind over byen, men der gik flere timer, inden det blev os klart, at det var slottet, som brændte. Det var den anden gang, jeg havde oplevet en sådan national-ulykke.*) Den 26de maj 1892 fejredes kong Christian IX ’s guld­ bryllup. Ved den lejlighed viste det sig ret, i hvor høj grad denne konge havde vundet sit folks hengivenhed. Hovedstaden var illumineret som måske aldrig før. Ved kuren i Kr. VII’s palæ spurgte kongen mig, om man også illuminerede på Nørrebro; han blev glad ved at høre, at der var illumineret »så langt som byen nåede ud«. At kongen var en oprigtig kristen, viste han i hele sit liv. Da han ved en audiens havde særlig god tid, indlod han sig i samtale derom og sagde: »Jeg er nu af de gammeldags kristne, og jeg holder mest af at høre de præster, som taler til mit hjerte«. Så nævnede kongen navnet på de præster, som han af den grund gerne hørte. Også enkedronning Caroline Amalie havde en lr vende interesse for alt kirkeligt. Hun samlede ofte en kres, som hun bad en eller anden om at holde et kri­ steligt oplysende foredrag for; her kom P. Rørdam, Biædel og Rasmus Nielsen. Få måneder før sin død sagde hun til mig: »De unge præster skal have tålmo­ dighed, for jeg har set i mit lange liv, at vor Herre kan give os meget, som vi ikke havde turdet vente, når vi blot kan bie på ham. Og hvad mig selv angår, så venter jeg på Herrens genkomst; jeg længes ikke *) Frederiksborg slots brand fandt sted den 17de decem­ ber 1859. Udg.