EnGammelPræstsLivserindringer

140 anledning i det teologiske fakultet; man betonede her, at man jo ikke kunde godkende enhver grad, som var erhvervet ved et fremmed universitet, og sagen blev indanket for konsistorium. Først ved kgl. res. af den 10de december s. å. anerkendtes da den af mig erhver­ vede grad, idet det udtaltes, at man ingen betænkelig­ hed havde for dette tilfældes vedkommende, men for principets skyld. Forhandlingen herom er udførligt meddelt i universitetets årbøger. — Hvad jeg under mit embedes travlhed ellers har kunnet overkomme af litterære arbejder, betyder ikke meget. Kun vil jeg endnu nævne to bøger. Den ene er en kortfattet kom­ mentar for studerende til profeten Zakarias, 1891, 2. udg. 1898. Jeg mener nemlig, at der for Gamle Testamentes vedkommende trænges til den slags bøger. Noget vilde jeg dog udvide en eventuel ny udgave. Den anden bog er en populær kommentar til profeten Esaias, som jeg antager endnu er brugelig for bibellæsere. Det er mit ønske at kunne fortsætte den slags arbejder ad åre, da jeg mener, at grunden til, at selv bibellæsere forstår så lidt af Gamle Testamente, er den, at de savner en til­ strækkelig både grundig og praktisk overkommelig kommentar. FOLKESKOLEN — MODERSMÅLET Det er en stor lykke for vort folk, at vi har en folke­ skole, hvor stat og kirke kan samvirke. Derved er det naturligvis ikke udelukket, at staten kan anerkende og støtte de fri bevægelser på skolens område. Men staten må altid kræve et tilsyn med, at der ydes det nødven­ dige til folkets tidssvarende oplysning, og kirken kan ikke have ansvaret for religionsundervisningen, uden