EnGammelPræstsLivserindringer

133 i 1864 i anledning af, at man søgte den danske rege­ rings samtykke til, at de her værende romersk-katolske menigheder blev underlagt en »Apostolisk Vikar for Nordpolen«, som skulde tage bolig i København. Alle­ rede i 1841 forelå der en kgl. resolution for, at det stred imod rigets love at anerkende nogen apostolisk vikar for Danmark. I henseende til de indre gejstlige anliggender står de katolske menigheder under deres egen kirkestyrelse; men dette er i juridisk henseende regeringen uvedkommende. I modsat fald vilde adskil­ lige sager vedrørende katolikernes stilling fra at være indre spørgsmål imellem statsmagten og dens under­ såtter gå over til at blive ydre spørgsmål imellem den danske regering og den katolske kirkestyrelse, og da kunde fremmede katolske magter komme til at øve tryk på regeringen. Betænkningen om dette spørgs­ mål skyldes biskop Martensen. Vi kunde vel med glæde gå med til den »Evangeliske Alliances« møde i Betesda i 1884; og det var gribende øjeblikke, når den store forsamling, som fyldte Betes- das festsal, istemte troen og »Vor Gud han er så fast en borg« og andre evangeliske salmer på dansk, tysk, fransk og engelsk. Det er godt engang i årenes løb at bestyrkes i den fælles tro og i det håb, at vi alle skal nå til enhed i troen til sidst. Men heraf følger ingen­ lunde, at de forskellige kirkesamfund til dagligdags kan arbejde sammen. Jeg kom f. ex. i konflikt med metodisterne, da de samlede børn fra folkekirken i deres søndagsskoler, fordi forældrene var tankeløse nok til at lade børnene skøtte sig selv. Hvert kirkesamfund bør i arbejdet blive på sin egen grund; det modsatte afstedkommer af forskellige årsager splid. Adventister­ nes uklare syn på lov og evangelium bevirker, at de med stor hårdnakkethed helliger jødernes sabbat. Der