EnGammelPræstsLivserindringer

113 »ordmissionen« på landet. Desværre tog Vilh. Beck deraf anledning til at kritisere os, hvorfor jeg måtte tage alvorligt til genmæle, for at folk ikke skulde få et fejl syn på det hele. Sagen er den, at vi i de store for­ hold var nødte til at sætte adskillige forebyggende og be­ varende virksomheder i gang og i det hele taget at samle mennesker mere klassevis, end man behøver det i små forhold på landet. Men målet er jo det samme, at »tilføre folkekirken levende lemmer«, eller, som man også kan udtrykke det, at oparbejde »tro, virksom i kærlighed«. Paulus siger nok, at kærlighed er det største; men han siger også, at tro er det første, er kilden, hvoraf flo­ derne udspringer; og tørres kilden, svinder floderne med det samme. Det må man kunne sige sig selv, at indre Mission ikke kunde glemme. For at få en forhandling i gang med kirkelige ven­ ner fra hele landet om indre Missions arbejde o. a. foreslog jeg vor bestyrelse, at vi skulde indbyde til en sådan. Tanken vandt bifald, og på samme tid kom pastor Th. Rørdam til Stein og spurgte, om vi ikke vilde arbejde sammen med de grundtvigsk farvede krese, der lige som vi vilde arbejde på at vække liv i folkekirken. Jo, selvfølgeligt vilde vi det med glæde! Opvækkelsesarbejdet var i begyndelsen taget op af ven­ ner, som stod Grundtvig nær, og i København havde vi andet at bestille end at bedømme andres forskellige syn og farve. Således kom da de kirkelige forhandlings­ møder i stand, som de »40 riddere« fra alle kirkelige lejre indbød til i 1886, og som man efter det første mødested plejer at kalde »Betesda-møderne«. Også det andet møde holdtes her, men senere skiftede man med Aarhus og Odense. Det var nyttige og gode møder. Der bliver kun ofte ved store forhandlingsmøder taget for mange vigtige emner op, og når de to indledere taler R. Volfs Livserindringer. g