EnGammelPræstsLivserindringer

110 lungebetændelse. Det var et hårdt stød for os; vi havde mistet en høvding. Men arbejdet kan ikke stanse; falder en soldat, sætter hærens høvding en ny i stedet. Der var dem, der vilde have Vilh. Beck i Frimodts sted på Nørrebro. Men det vilde have været uret både mod ham og mod den indre Mission i Danmark. Ved St. Johan­ nes kirke rykkede så Rindom op, og ved en udholdende troskab oparbejdede han i årenes løb en menigheds- kres, som skønnede på hans solide og grundige ord og satte et betydeligt menighedsarbejde i gang. I indre Mission valgte vi Harald Stein til formand. Hans første opgave blev at få Betesda bygget. Allerede i Frimodts tid havde gode venner begyndt at virke for et missions­ hus, men vi fik sagen opsat som umoden. Frimodt selv havde en følelse af, at han skulde ikke være med til det. Det gjaldt om at få ikke en enkelt kres, men hele den kirkelig interesserede menighed med. Med 1880 trådte professor Holmberg, professor P. Madsen samt Paulli og Schepelern ind i bestyrelsen. Vi følte os nu med Stein i spidsen stærke nok til at tage fat på denne opgave. Den 27de april slog Krag og Schepelern til lyd for sagen i Trinitatis kirke. Så ind­ bød vi en større kres til et forhandlingsmøde i Brødre­ menighedens sal. Stein påviste her, at hvor hårdt vi end trængte til flere kirker, trængte vi dog først til et missionshus, der kunde blive et samlingspunkt for et fælles menighedsarbejde i hovedstaden. Den aften indkom der 46,000 kr! Efter nogen vaklen valgte vi den rigtignok dyre, men fortrinligt beliggende bygge­ grund; magistraten ydede et større prioritetslån, og allerede den 6te april 1881 kunde vi lægge grundstenen til Betesda. Paullis og Schepelerns taler den dag i Trini­ tatis kirke foreligger trykte. Huset blev indviet den 26de september i kongehusets nærværelse ved en såre djærv