ElevskolensMinde_1879-1904

39

Han udbad sig Betænkningstid. Efter dennes Udløb meddelte han, at saafremt Krigsassessor Bigom fastholdt sin Beslutning om ikke længere at ville være Formand, saa var han (Lciuritzen) atter rede til at overtage Posten. Krigs­ assessoren nægtede bestemt at modtage Genvalg, og paa Generalforsamlingen valgtes Kaptajn Lauritzen da paany til »Elevskolens Minde«s Formand. — Ved denne Generalforsamling grundlagdes et Fond, hvis Midler skulde benyttes til Støtte og Hjælp for gamle trængende Medlemmer og deres Enker. Lauritzen skænkede straks Fondet 100 Kr. Det voksede i Løbet af Sommeren indtil November, da Foreningerne smeltede sammen, til 754 Kr. 86 Øre (heri indbefattet nogle Kontingentrestancer), det Beløb, der i Hovedsagen dannede Grundlaget for den store Formue, som »Elevskolens Minde« i de sidst forløbne 12 Aar har samlet sig. Drs. Majestæter Kongen og Dronningens Guldbryllup den 26de Maj fejredes den forudgaaende Dag ved en stor Fest for Medlemmer med Damer paa Østergade Nr. 15. Festen bestod i Aftenunderholdning, der indlededes med en smuk Prolog, forfattet af nu afdøde Krigsassessor G. Betzonich, Fællesspisning og Bal. Den 29de s. M. blev en kunstnerisk udført og elegant udstyret Adresse overrakt Majestæterne fra Foreningen ved en Deputation, bestaaende af Formanden, Kaptajn Lauritzen, og Næstformanden, Telegrafmester Thomsen. Paa samme Dag som »Elevskolens Minde« afholdt ogsaa Klubben sin Generalforsamling. Den forandrede sit Navn til »Elevskoleforeningen« og ændrede sit Formaal fra det rent selskabelige til et blandet selskabeligt og filantropisk. De Bestræbelser, som enkelte i »Elevskolens Minde« i Aarenes Løb, allerede fra 1882, havde udfoldet for at skabe et fast Maal for For­ eningsarbejdet, men som Medlemmerne aldrig havde turdet binde an med, dels fordi deres Indkomster var smaa, og dels fordi de mente at maatte have et Grundfond, inden man bandt Foreningen til Byrder og Forpligtelser, vilde nu den nye Elevskoleforening realisere med sine 170 Medlemmer, hvoraf kun 87 var indenbys, fuldt betalende. Ved Majestæternes Guldbryllup overrakte ogsaa »Elevskoleforeningen« ved sin Formand, Togfører Zimmermann, og Næstformand, Forvalter Hassel, en smuk Adresse, ligesom Foreningen i samme Anledning afholdt en festlig Sammenkomst for sine Medlemmer. General Glahn var, som nævnt, Klubbens Æresmedlem. Denne Mand, der tidligere i en Aarrække havde været Chef for Elevskolen, nærede en ganske ualmindelig stor Interesse for Eleverne. Hvor han ved sit Navns Vægt og Anseelse og ved sin Persons Indflydelse kunde være Eleverne til Nytte og Gavn, skaanede han sig aldrig trods sin høje Alder. — Ved større Fester var han altid Klubbens saare velkomne Gæst, og som oftest var ogsaa Generalinden til Stede. Generalens Nærværelse kastede en Glans over Klubben, som Moderforeningen »Elevskolens Minde« ikke

Made with