Elevskolen_1816-1912

193

i fire V agter å 2 T im e r, og man p atrou illere d e paa G a n g e n ud en for S o v e stu e rn e . H e r stod 2 B o r n h o lm e r u r e , det e n e me d alm indelig synlig Skive, d et a nd e t lu k k e t og med en inddelt P a p irssk iv e i en bevægelig R amm e foran U r s k iv e n ; R amm e n v a r ved en S n o r fo rbund e t me d et lille H a a n d ta g paa den en e S ide af U ret, og nu sk u ld e ma n h v e rt K v a rte r „ k o n tr o lle r e “ , d. v. s. tr æ k k e i Sn o re n , h v o rv e d den inddelte P a p irs sk iv e førtes op mod U re ts Visere, af hvilke den lille b ar en Stift, d e r frem ­ b ragte et H u l i P a p irssk iv e n . N a a r Sk iven da af den v ag thavende blev taget ud om M o r g e n e n , k u n d e han k o n s ta te re , om H u lle rn e sad regelmæ ssig t, som de sk u ld e ; d e s u d e n sk u ld e man to G a n g e i Vagten foretage en Ru n d e g enn em G a n g e n e i S k o le n s Fløj- af Slottet og d e r paa forskellige S te d e r k o n tro lle re me d fastsiddende N ø g le r i et lille m e d b ra g t K o n tro lu r sam t efterse, at de m ange dobbelte J e r n d ø r e ru n d t om k rin g v a r lu k k e d e , og som det hed i I n s tru k s e n „vogte paa Ild og L y s “ . B ra n d v a g te n k u n d e ofte v æ r e m in d re hyggelig, sæ rlig en kold V internat, selv om man havd e K app e og L amm e s k in d s p e ls paa. Den lange G a n g e r kun op ly st af et svagt G a s b lu s , d e r med sit flakkende S k æ r la d e r det m e ste henligge i et uhyggeligt Halvlys. Man e r g an sk e a le n e ; til den en e S ide h a r man de tomm e P u d se stu e r, til den a n d e n B e læ g n in g s s tu e rn e , h v o rfra man h ø r e r de so v e n d e s dyb e Aanded rag . S to rm e n b u ld r e r om Slottets H jø r n e r , og d et su s e r uh y g g e ­ ligt i de sto re T r æ e r i H a v e n . P lud selig ly d e r et højt Angstskrig, efterfulgt af en fo rv irret Mum len . Man farer s amm e n af S k ræ k . Aah, d et e r s a n d t; d et e r 43, det Bæ st, d e r som sædvanlig sk rig er i S øvn e; m e n U ro e n e r o v e r en ; fra den lille, m ø r k e E n tré h e n n e ved M u n ­ d e r in g s k amm e re t gaa r d e r en T r a p p e ned til V a sk e kæ ld e re n , forbi Slottets gam le K ir k e r um , d e r nu beny ttes til B ibliotek; nu k aster M a an e n et Ø jeblik sit Ly s ind i Krogen. H v a d v ar d e t ? Stod d e r ikk e n o g e t? — N u falder en sto r G r e n med et B ra g til J o r d e n n ede i H a v e n , m e n s S lo tsu re t falder i me d 12 Slag. — — J o , m in sand te n faar G u tte n p rø v e t sine N e r v e r , og det e r forstaaeligt, om d e r engang imellem kan blive „unøjagtig K o n tro lle rin g “ eller endog helt mangle et H u l i Skiven. Hyggelig v ar heller ikke R u n d e n g enn em Slottets G a n g e ; m ø r k t v ar d e t, og Lygte h avd e ma n ikke. Man sku lde p a s se re den lange P a ra d e g a n g frem og tilbage, derfra genn em B u e g ang e n e til C h e fe n s T r a p p e og endelig g e nn em G a n g e n langs „ S ta b e n “s Ko n to r og Bolig tilbage til H o v e d tr a p p e n og G a n g e n ved Belægn ing sstu e rn e . Ov eralt v a r d e r tunge og b u ld re n d e J e r n d ø r e , d e r sku ld e aa bn es og lukkes, og

13