Elevskolen_1816-1912

175

ford riste d e sig til at kalde ham „D r e n g “, fik det stolte S var: „Kongen h o ld e r ingen D re n g e ; jeg h a r sv o ret til K a n o n e n ! “ De aarlige E x am in e r i April vare sæ rlige M æ r k e p u n k te r i E le v er­ nes travle Liv. A llerede M a a n e d e r i F o rvejen k o n s tr u e r e d e man ved H jæ lp af K rid tstre g e r — A lm a n a k e r var K o n tra b a n d e — en T id smaaler, hvis P aalidelighed just ikke k u n d e kaldes g r u n dm u re t, isæ r n a a r d e r v a r flere end e e n , d e r sku ld e ko n tro lle re T id sregn ing en ved h v e r Mo rg en at udslette en af K rid tstregerne. J o n æ rm e r e man kom Exa- m e n s d a g e n , desto stø r r e blev S pænd ing e n . De saakald te „R iv e re “, Læ se h e ste n e , vare de eneste, ho s h v em de almindelige F e b e r s ym p tom e r : Appetit- og S ø v n lø sh e d ikke sp o r e d e s i nogen o v e rvæ tte s G r a d ; de sk u ld e jo nu hø ste L ø n n e n for alle d e re s Anstrengelser. Men for dem , som Aaret ru n d t kun havd e læ st til H u sb e h o v , og som af Mangel paa den Ballast, V isd om sg u d in d en k u n s k jæ n k e r sine ivrigste D y rk e re , frygtede for at blive b efundne for lette, stillede Sagen sig lidt a n d e r ­ ledes. F o r at m o d v irk e F ø lgerne af d e re s stø rre eller m ind re F o r ­ sømm eligh ed gave de sig Fatalismen ivold; med a n d re O rd , de kastede B ø g e rn e ivejret, og den S id e, som i Nedfaldet vend te op ad , antoges da at in d e h o ld e det S p ø rg sm a a l, af hvis eventuelle B e sv are lse d eres fremtidige Ve og Vel afhang. Afgangsclassens E lever sov om Natten kun med d et en e Ø je og med hele S tabler af L æ r e b ø g e r u n d e r H o v e d e t sam t gik om Dagen om k rin g med dybsindige eller a a n d sfra væ re n d e Miner, alt efter d e r e s forskjellige Individualitet; iøvrigt m e re lignende A u tom a te r end v o r d e n d e Artillerico rporaler, d e r som b ek jend t stedse e re p a ra te til en lystig Spøg. Men H je r n e n s T ra in e rin g til Afgangsprøvens Kapløb fo rh ind rede ikk e , at F an tasien til sine T id e r fik Overtaget. Om faa Dage sku lde man jo forsøge S p ring e t fra Sko letvangen og Tugten ud i det virkelige Liv, med alle dets indbildte F o rjæ tte lse r om fremtidige Nydelser, som det b u n d n e Skoleliv kun h avd e bidraget til at gjøre end m e re tillok­ kende. C h a ra c te r e n „ b e sta a e t“ forekom En at væ r e Indbeg rebet af Alt, hvad d e r kan hilde og drage det ubefæ sted e S i n d : Avancement, P enge paa L om m e n , Æ re sb e v isn in g e r u d e, Fedekalveslagtning h jemm e , og først og sidst — F rih e d e n ; den i 4 Aar med g lødende Længsel efter­ tragtede F rih e d . Om de Fleste end h avde Følelsen af, at F rih e d en for d e r e s eget V e d k omm e n d e vilde blive meget b eg rænd set, saa trø stede man sig med, at Alt h e r i Livet jo er relativt. S elve E x am e n s u g e n helligedes u d e lu k k e n d e til Dy rk e lse n af V iden­ sk a b en og Friluftslivet paa — eller rettere bag Volden. N a a r man om Fo rm id d ag e n lykkelig h avd e k laret de Sk jæ r, paa hvilke adskillige h aabefulde Ynglinge e n d n u i vo re Dage lide S k ib b ru d , vel næ rm e s t