Elevskolen_1816-1912

173

k omm e i Be trag tn ing ved disse D y d sp ræm ie r, maatte de P aag jæ ld e nd e først og f remm e s t h av e en plausibel G r u n d og d e r n æ s t enten have udvist en sæ rd e le s Flid og god Op fø rsel i Ugen s Løb eller væ re d ec id e re d e „K r i d t h u sm æ n d “ . De, som ø n s k e d e Fritagelse for P arad e n , maatte, før de gik, fremstille sig for R. i p a ra d emæ ssig P aak lædn ing , og de, som h av d e Udgang slov efter 10, mod tog et Nattegn, som de nogle M in u tte r før den fastsatte Tid h av d e at aflevere til V ag tk omm a n d ø re n for Po rtv a g te n . E fter at h ave hilst paa B randvag ten , d e r me d ind stukken Sabel p a trou illere d e op og ned ad den lange G a n g , s k y n d e r N atte­ v a n d r e re n sig ind paa K amm e re t, h v o r Alle tilsyneladende hvile i dyb Søvn. H a n e r hu rtig af Tøiet, glider med lidt B e s v æ r g jennem „Ind- s to p n in g e n “ , og me d en behagelig Følelse af V e lvæ re efter den vel tilbragte Dag s t r æ k k e r han sig paa sit k y d sk e Leie og d ø se r efter- h a a n d e n o v e r i D rømm e n e s Rige. Men næ p p e tilkjendegiver h an s dybe A a n d e d ræ t, at han so v e r fast, før N a tte n s Stilhed a fb ry d e s af et for­ færdeligt Bu ld er. Den slum re n d e U sky ld ighed gaar tilbunds og finder, efter at h av e gn ed e t sine Ø ine, til sin sto re F o ru n d rin g sig selv liggende paa G u lv s a n d e t, m idt imellem R u in e rn e af sin om Mo rgenen .smukt red te Seng. H a n se r sig lidt forbløffet om efter Aarsagen til d enn e u v e n te d e G r u n d s tø d n in g og faar i M ø rk e t fat paa en S n o r — nu fatter han S amm e n hæ n g e n . De A n d re have i h an s F ra væ re ls e løsnet Sengen s B u n d b r æ d d e r paa en ‘saa snedig M a ad e , at de ved det m indste Ryk i S n o re n , hvortil de e re befæstede, nødvend ig maatte give efter. Da d e n n e „ N a tm a n e u v r e “ imidlertid ogsaa hø rte ind u n d e r B egrebet Sko lesk ik , og samtlige Nattegn ssupp lica n te r — med Undtagelse af æ ldste C lasses — b e h a n d le d e s paa s amm e Ma ad e , tog Hav a risten det ko ld ­ blodigt, red te sin S eng paany, gjemte S n o re n omhyggeligt og k røb — atter en E rfaring rigere — paa ny ind u n d e r Indstopningen og sn o rk e d e k o rt efter om k a p s med K amm e ra te rn e . „ K ir k e p a r a d e r n e “ betrag tedes gan ske vist ikke som Ad sp redelser, men fortjene dog, for at fuldstændiggjøre Billedet af hin T ids Skoleliv, at om ta le s her. Man k omm a n d e r e d e s i K irke gan ske som til Svømn ing eller e n h v e r a n d e n Ø v e ls e , paa bestem te Dage og til bestem te T ider. E le v ern e v are inddelte i Hold, af hvilke det første gik den ene Søndag, det a n d e t den paafølgende. Til K irk ep a ra d e stilledes med C h a co t, og efter e n d t Besigtigelse a fm a rs c h e re d e s u n d e r den in sp e k tion sh a v end e U n d e ro ff.’s C om m a n d o til G a r n iso n sk irk e n , h v o r man, i Forening med G a r n is o n e n s øvrige kirkepligtige M a nd skaber, i Reglen maatte vente u d e n fo r paa P la d se n til En s T o u r kom. H v o rv id t disse tvungne K irkebesøg i særlig G ra d bidrog til at sty rk e og befæste S o ld ate n s Religiøsitet og Moralitet — og det h a r vel væ re t H en sig ten — , er h e r ikke Anledning til at undersøge, men at „O p b y g