Elevskolen_1816-1912

171

officer h av d e sagt „G o d N a t ! “ og den „jo u rh a v e n d e E le v “ slukke t G a s s e n , toges d e r fat paa H isto rie rn e . At fortæ lle „H is to r i e r “ hø rte nem lig ogsaa med til 4de C lasses „ P lig te r “ , og de som en ten ikke k u n d e eller ikke vilde tilfredsstille æ ld ste C lasses V idebegjæ rlighed, idøm tes f o rs k e llig a r te d e Straffe, af hvilke d e n , at staa som „ S to r k “ paa S eng esto lp e n , v ar en af de mildeste. D e r fandtes Flere, som havde en r e n tu d forbløffende H u k omm e ls e , og den s k jæ rp e d e s yd erligere ved lang Øvelse. H v o rlæ n g e F o rtæ lle re n sku ld e vedblive, afh a n g af 1 ste C lasse s s tø r r e eller m in d re T ra n g til S ø v n , me n v a r iøvrigt en Kon ­ duitesag. D e r gaves ogsaa a n d re M a a d e r at „m o r e “ sig paa. Samtlige E le v e r af 3die og 4de C lasse v a re nem lig inddelte i Vagter f. Ex. T ø j­ hu svag ten , L abo rato rievag ten, K ru d ttaa rn sv ag te n etc., og de s k r æmm e d e s tidt op af d e re s søde Søvn af Raab s om : „N. N. Vagten til G e v æ r ! “ Det p a a g jæ ld end e M a n d sk ab maatte da uopho ldelig tr æ d e a n , iført „ v a g tmæ ssig “ P a a k læ d n in g ; d e n n e v a r iøvrigt temmelig prim itiv og bestod i: b ar Skjorte, Sabel med G e h æ n g og med Ch a c o to v e rtræ k k e t, d e r v a r af L æ r re d , ned o v e r Ø re rn e . I dette alt andet end gallamæ s­ sige C o s tum e ud sattes og indd rog es P o s te r n e , og det H e le endte saa med en Defilering forbi „C ap ita in v a g tm e ste re n “, d e r k omm a n d e r e d e P a r a d e n fra S e n g e n , og u n d e r h v em de forskjellige Vag ter so rterede. — En meget y n d e t S p o rt v a r ligeledes „H o v e d p ø lle k rig e n “. En af 1ste C lasse k a s te r f. Ex. sin H o v e dm a d r a ts med eller u d en G r u n d i H o v e d e t paa en K amm e r a t, og — stra x e r Krigen e rk læ re t. U n d e r Latter og spøgefulde T ilraa b flyve P ro je k tile rn e , ført af kraftige A rm e , frem og tilbage g jennem Sov esalen — A rtillerividen skaben fejrer en af sine T rium f e r — . Men trod s de sma a A rtilleristers b ek jend te S k u d s ik k e rh e d h æ n d e r det engang imellem, at d e r „ k lin k e s “ en Ru d e , og saa e r man i dobbelt F o rsta n d i V inden. Det e r ikke de isn e nd e V indpu st, som af og til træ n g e ind ad den s p ræ n g te Rude, d e r g en e re de unge S p a r ­ ta n e re — de pleie som oftest m idt om V in teren at ligge for aabne V in d u e r — nej, det som tyng e r Sindet, e r alene T a n k e n om, at K amm e r ­ fo rm a n d e n næ ste Dag skal afgive Melding om det P a sse re d e , og derv e d u d sæ tte s for U b e h a g e lig h e d e r som Følge af de Øv rig es Forseelse. D et kan man ikke v æ r e bekjendt! D e r maa findes paa Noget! K am ­ m e ra tsk a b e ts gode Aand fo rnæ g ter sig ik k e ; Alle e re enige om at p aa­ tage sig Sky ld en , me n da en slig Masseangivelse n æ p p e vil blive taget tilfølge, besluttes det at „ træ k k e S tr a a “ . Da dette E x p e rim e n t paa G r u n d af det h e r s k e n d e M ø rk e ikke kan ivæ rk sæ tte s paa d e n n e Tid af Døgnet, u d sæ tte s det til næ s te Morgen. T ilfæ ldet — eller hvad man nu vil kalde det — vilde, at en af 4de blev den Lykkelige, som af S k jæ b n e n u d k a a re d e s til S y n d e b u k for de Øvrige. H e lt stolt af sin farefulde Mission — dog mulig i sit stille Sind u n d r e n d e sig over, h v o r