Elevskolen_1816-1912

168

T ilvæ re lse vilde de udentvivl have k u n n e t ført i adskillige A ar e n dnu , hvis ikke n etop Sko len i Ma jo r G la h n h av d e faaet en F o rsta n d e r, som med ubøielig F asthed mod sa tte sig de V ilkaarligheder, som hidtil v are g aaede upaatalt hen. Sk o le n s d a v æ re n d e C omm a n d e rs e r g e n t, R., v a r ligesom h a n s n æ r ­ meste F o rgæ n g e re i Kaldet en ivrig T ilh æ n g e r af k o rpo rlig e Revselser, som han med en sjelden O p fin d som h e d forstod at v a rie re efter de givne F o rh o ld og formelig satte i System . Men til s amm e T id v a r han i Be sidd e lse af et vist g ro v k o rn e t L un e og en S lagfæ rd ighed i Re p lik ­ behand lingen , d e r til sine T id e r k u n d e v irk e højst sm ittende, og sk jønd t man frygtede h an s A rgu sø ine og h a n s m a a s k e lidt for massive „H a a n d s - p aa læ g g else“ , v a r han ig rund en af et godmod ig t N atu re l — mulig dog en N u a n c e for plump. Intet undgik h a n s O pm æ r k s o m h e d , og h a n s til det V idunderlige g r æ n d s e n d e E vn e til at v æ r e a lle s te d s næ rvæ re n d e , n etop i det m ind s t v en ted e Øieblik, gav de fantastiske F o rtæ llin g e r om h a n s f o rm o d e d e Dobb eltgæng e ri forøget Næ rin g . Uagtet C om m a n d e r - se rg e n ten ikke kund e siges at v æ r e sæ rlig anlagt for det P yn telige og S tramm e , v a r d e r Ingen, d e r b e d re forstod at se en P a r a d e efter i S ømm e n e end netop h a n ; om det saa v a r S o k k e rn e , gik de ik k e Ram forbi, og h an s aldrig svigtende S p o rs a n d s gjo rde h am d et forholdsvis let at udp eg e d em , hvis Dyd i Retning af det P erten tlig e stod paa svage — eller re tte re defek te — Fødd er. E le v ern es v irk somm e , reg e lmæ ssig e og h æ r d e n d e Levevis bev irkede, at Sun d h ed stilsta n d en paa Sko len maatte siges at v æ r e ualm indelig god, n a a r undtages, at den i H a lv tre d s e r n e g ra sse re n d e sa akald te æ gyp tisk e Ø ie n s y g d om foranledigede, at næ s te n Halvd e le n af E le v e rn e af sanitaire G r u n d e maatte o v erfø re s til F re d e rik s b e rg Slot, h vo rfra de se n e re e v a k u e re d e s til Augu ste nbo rg paa Als; heldigvis viste d e n n e Ep idem i sig ikke at v æ r e af nogen o n d a rte t N atu r. Men om end E le v ern e u n d e r n o rm a le F o rh o ld k u n d e g læde sig ved en fortrinlig H elb re d stil­ sta n d , saa k u n d e d e r dog indtræ ffe T ilfæ lde af T and -, Hov ed -, Hals-, Ø r e - eller M a v ep in e ; dog for slige ubetydelige menn esk e lig e S k røb e lig ­ h e d e r h a v d e R. et A rk a n um , hvis Ufeilbarlighed ma ngeaarig P ra x is h avd e godtgjort. Dette Univ ersa lm idd e ls b e s k e d n e N avn v a r „ L e v e r ­ t r a n “, men dets rationelle Anv end e lse , selv i tv iv lsomme T ilfæ lde, af ov ero rd en tlig V irkning. Ved M o rg e n p a ra d e n v ar d e r gjerne En og A n d e n , som efter en i T a n d v æ r k tilbragt N a t saa lidt bleg u d , eller ved G a a rs d a g e n s Ø v e ls e r h avd e p aad raget sig en lettere Kontusion, eller ved en uheldig valgt „Natstilling“ h avde opn aa et at blive stivhalset, o. lign. E fter P a r a d e n mød te P a tie n te rn e — h v e r med sin B r ø d s k o r p e i L omm e n — ho s R., h v o r de, efter at have faaet T ilhold om at lu k k e Mund e n høit op, regalered e s me d en Dosis L e v e rtra n , d e r betog dem