Elevskolen_1816-1912

163

han h av d e maattet straffe nogen af de E lever, han sæ rlig yndede, som „v are i K rid th u se t hos h a m “ , som det h e d ; disse sk a a n e d e han ikke i m ind ste M a ad e , og n a a r nogen af L æ r e r n e h avd e meld t En af dem for en eller a n d e n Fo rse else eller U o r d e n , k u n d e ma n v æ r e aldeles s ik k e r paa at se S y n d e r e n afstraffet, som om d e n n e h av d e v æ r e t en hv ilk e n som h e lst A n d e n ; men d e r e r naturligvis ingen Tvivl om, at det g jo rde h am (F.) person lig o n d t, kun maatte Ingen officielt m æ r k e det. H a v d e han ladet en U sky ld ig straffe, hvilket dog sjæ ld en t hæn d tes, og han en ten selv erk je n d te dette eller fik K u n d sk a b d e r o m , maatte den F o ru r e tte d e dog ikk e ven te nogen eclatant, offentlig Op re isn ing ; men ved en Leilighed u n d e r fire Ø in e med den V e d k omm e n d e — og en sa ad a n Leilighed k u n d e han u n d e rtid e n paa en indirecte, tilsyneladende tilfældig Ma ad e selv søge — k u n d e han ved fo rb lommet Tale m e re eller m in d r e lade det sk im te igjennem , at han e rk je n d te at have feilet; v id e re tro e d e han ikke at k u n n e gaa, og det k u n d e han vel egentlig h eller ikk e ; til a n d r e T id e r lod han det bero ved et stiltiende F ra d ra g ved næ s te „L ik v id a tio n “ . Ved P a r a d e r n e og ved E x ercitsen v ar han ikke at spøge m e d , og n a a r han ho s E le v ern e mød te eller tro ed e at m ø d e T r o d s eller U s a n d h e d , og V e d k omm e n d e ikke vilde gaa til Bek je nd else , k u n d e han lade sig rive hen og gaa for vidt i S træ n g h e d ; me n det e r h eller ikke Meningen h e r at fremstille h am feilfri som M e n n e s k e ; Feil havd e han visselig som alle A n d re ; h e r v are de imid­ lertid p a r r e d e med sa am a ng e herlige A an d e n s G a v e r og Talen ter, med saame g en Dyg tigh e d , A rbe id sly st, O r d e n s s a n d s og U egennyttighed og me d et saa uforligneligt G r e b paa at tage E le v ern e paa en Maade, der, idet den banly ste al K ly n k e v o rn h e d og Alt, hvad d e r lugtede af „M oders D ra g k is te sk u ffe “, maatte afføde en vis Ra skh ed og F re id ighed hos dem —- at Ingen, d e r h a r k jend t ham nøiere (og Ingen kjend te ham nø iere end h a n s egne E lever), vil væ r e i Tvivl om, til hvilken Side Vægtskaalen k om m e r til at helde, eller m e n e Andet, end at han for sin Tid var d e n r e t t e M a n d p a a d e n r e t t e H y l d e . H a n s S træ n g h e d eller H a a rd h e d , om man vil, v a r kun en y d re Skal, d e r iøvrigt med T iden blev blødere, og som gjem te en god, su n d K jerne, d e r h avde h en tet sin N æ r in g fra en ædel J o r d b u n d . Ved en b rat Død bo rtkaldtes han den 18. J a n . 1841, e n d n u ikke fyldt 45 Aar, og h æ d r e d e s med et u sædvan lig talrigt Lig­ følge og med et K o rs paa sin G ra v , reist „AF H A N S T A K N E M L I G E E L E V E R “ . -------------- De hidtil fulgte P rin c ip e r baade for U n d e rv isn in g e n s, Forpleinin- gens og B e h a n d lin g sm a a d e n s V e d k omm e n d e , d e r i sin Tid indførtes og sattes i S y stem af den af Sko len højt fortjente Capitain F u h rm a n n , og som i A a re n e s Løb h avd e vu n d e t H æ v d og fæstet Rod, vare fremdeles g jæ ld end e indtil ind i H a lv tre d s e r n e , og en ny F o rsta n d e rs A n k om st l i *