ElersCollegium_1891

87

(og saa E le rsian er), d e r m en er, a t Æ re b e ro r p aa Mængdens B eundring, og a t »m an ikke b ø r give Slip p aa det, hvo r­ ved m a n h a r o p v ak t B eundring, om det saa v ar a t kaste K jæ rn er ig jennem et N a a le ø je « 1). Thi herim od k an dog m ed F ø je b em æ rk es, a t d et ikke sa a m eget er den næ vn te S po rt, som b ø r fo rtsæ ttes, som det sn a re re er Mængden, d e r træ n g e r til en b ed re Opdragelse. Det ligger i S ag en s N atu r, a t de D isputationshandlinger, som d reves a f g an sk e ung e M ennesker, umulig kunde holdes oppe i A lvorens og Væ rdighedens B eg ion , m en heller ikke k u n d e holdes ind en fo r den sund e V ittigheds G rænser. S aare let vilde hele H andlingen synke n ed til K aadhed og an d re U dskejelser. Vi h a r ovenfor set Exem pler h erp a a. Vi skal h e r anfø re en U dtalelse af Rottbøll, der som sag t selv v a r en dygtig D isputator. Dog m aa det b em æ rk e s, a t h an s Dom fældes over den svundne Tid og ikke ov er h an s egen. H an sig e r: »Det sa a ud til, a t hine D ispu tation søv elser efte rh a an d e n i T id ernes Løb v ar sunkn e ned til et sn ak k esalig t O rdgyderi og en hø jrø stet Strid om K ejseren s Skjæg, sa a at hele A cten hos Del­ ta g ern e sn a re re opflamm ede et usømm eligt larm ende S k jæ nderi end Iver for en besindig E fterforskning af S a n d h e d e n « 2). Selv om m an vel k an indrømm e, a t de Udskejelser, hvortil d er h e r sigtes, ikke sa a m eget fandt Sted i den P e rio d e , hvorom Talen er p aa næ rvæ rend e Sted, sa a e r det dog indlysende, at d e t sto re F lertal af D isp u ta to rer kun h a r lev eret det m iddelm aadige, eftersom b Univ. Journ. for 1793 p. 62. 2) Exercitia ista disputatoria tractu temporum in loqvacissimam garrulitatem et clamosam de lana caprina altercationem, subinde degeneras«e, ita ut totus aclus proprius ad petulanter rixantium strepitum qvam sobrie veritatem disqvirentium zelum acces- sisse videretur (Baden Univ. Journ. for 1793 pag. 62).