ElersCollegium_1891

84 eget Kammer. Plesselberg paastod, a t han ikke kunde erindre det; men havde han givet Kjølmer et Ørefigen, saa havde denne fortjent det. Po rtneren s Pige Anna Thom asdatter var mødt som Vidne og erklærede, at hun havde set H. give K. det om talte Ørefigen. Student Rørbve, ligeledes Vidne, paastod, »at hand noget efter et Qvarters-tid havde paa Monsr Kjølmer endnu kunnet kiende, a t hand paa høyre Kind var slagen.« Hessel- berg, hvis Hukommelse bedrede sig, døm tes da af C 011 - sistorium til at gjøre Kjølmer Afbigt og m iste V4 Aars Stipendium. Den 3. Okt. berettede Prof. P. Holm, Colle- giets Efor, i Consistorium, a t han havde tilsagt Hessel- berg og Kjølmer a t møde hos sig en bestem t Dag. Men førend denne kom, havde Hesselberg en Dag paa Gaden traad t hen for Eforen, ju st som denne kom af Kirken, og sagt, a t Sagen med Kjølmer var afgjort; hvorpaa Holm havde svaret, at han ikke kunde forstaa. hvorledes Sagen kunde være afgjort uden hans V idende, idet han m ente, a t Afgjørelsen m aatte ske efter Consistoriums Beslutning, nemlig a t Hesselberg hos Holm i Inspectors og et P a r Alumners Nærværelse skulde gjøre Kjølmer en Undskyldning. Derpaa svarede Hesselberg: »Det sker som mænd ikke,« drejede sig rund t og gik. Holm spurgte nu Consistorium, om det ikke nok m aatte blive ved den en Gang tagne Beslutning, selv om — som det forlød — Hesselberg andetsteds havde gjort Kjølmer Und­ skyldning. R ector magn. J. C. Kali erklæ rede nu, at h a n efter Consistoriums Conclusum havde ladet H. og K. kalde for sig i sit Hus, og at H. der havde gjort K. en Undskyldning, hvorpaa de begge havde rak t hinanden Haand og lovet Venskab for Frem tiden. Han fandt, Sagen dermed var afgjort »brevissima manu«. Forøvrigt