ElersCollegium_1891

46 »til Naboernis fortræd og Collegii beskiemmelse«. Con- sistorium. fradøm te ham da atte r hans Plads og tvang ham til at gjøre Høyer en Undskyldning og for F rem ­ tiden lade ham i F r e d 1). Den ihærdige P e te r Knopper fik da sin F ad e r Magister F redrik Knopper til at indgive en Ansøgning om Sønnens Gjenoptagelse paa Collegiet. Men nu havde Consistorium tab t Taalmodigheden og nøjedes med at henvise til sin Dom 2). I Sammenhæng bermed kan nævnes en Strid, som en Alumne Severin Paynck havde med en anden Student Jørgen Kaas, som dog ikke var Elersianer. Kaas havde blam eret Paynck i nogle Vers og Paynck havde skjeldt Kaas ud for »en Pietist«. Det var nok til, a t de begge kom for Consi­ storium, som erklærede, at Kaas ikke m aatte skrive saa- danne Vers og Paynck ikke skjelde Kaas ud for P ie tis t3). Begivenheden er i sin Lidenhed dog et V idnesbyrd om den spenerske Pietismes Indtrængen i S tudenterverdenen allerede paa dette Tidspunkt. Det er allerede omtalt, a t Alumnerne var forpligtede til at møde hver Morgen og Aften til Andagt. Allerede Fundatsen fremhæver, at Alumnerne skal være gudfryg­ tige, hvilket efter Datidens Opfattelse tillige vil sige, at de ikke m aatte afvige fra den rene lutherske Lære. Dette var jo, som bekjendt, i det hele et Punkt, man i Enevoldstiden holdt skarpt Udkig med, og Opposition mod den rene Lære v ar ikke uden Fare. Heller ikke p Cons. Retsprot. 28. Juli 1708. -) Acta Cons. 8. Debr. 1708. 3) Cons. Retsprot. 18. Dcbr. 1707. Severin Paynck er født 1674 og tog theol. Examen 1701 og Magistergraden 1708 og forlod samme Aar Collegiet for at gaa med Garden som Feltpræst til Skaane. 1711 blev ban Sognepræst til Nørre Vedby og Alslev og døde som saadan 1731 (jfr. Wibergs Præstehistorie III.).