DrejersKlub_1903

96

efter en given Formular. Her maa Borgeren have Ret til at føle sin Adel, sit Værd, sine Rettigheder som fornuftig Skabning, sin Uaf­ hængighed af Staten. — Storm kommer h e r­ ved ind paa det Spørgsmaal, 0111 en Stat behøver at have en herskende Religion. Mange mener her, at Regentens jus circa sacra umulig kan strække sig længere end til det udvortes, da den sande Religion altid vil faa de fleste Tilhængere, naar almen Op­ lysning kun ikke undertrykkes. Storm siger ikke, hvad han selv mener, men da han ikke imødegaar denne Anskuelse, mener han vel det samme. »Har vi nu en saadan Frihed?« spørger Taleren, og han udbryder: »O, mine Med­ borgere, vi maatte enten være blinde eller uskønsomme, naar vi ikke følte, hvilket Fo r­ trin vi have i dette Stykke fremfor saa mange Millioner, som med os bebo denne Klode«. Han henviser til den Ytringsfrihed, der taal- tes, »da Gerner paa Danmarks Skuldre brag­ tes til sin Grav, og Himlen smiled’ og sit Bifald gav«. Men opfylder Danmark paa den anden Side sine Forpligtelser overfor Borgerne, yder Regeringen Gengæld for den frivillige Frihedsindskrænkning, Rorgerne taaler? Jo; thi vi kender kun af Navn og Rygte fra fremmede Lande, hvad lettres de cachet og andre Despotismens Skrækkebilleder er. Den største Misdæder fældes ikke uden efter ordentlig Rettergang. Og ingen er saa mæg­ tig her, at han kan unddrage sig Lovenes