DrejersKlub_1903

95

Ingen Borger fornærmes ved at maatte lyde Landets Love eller ved, at Regenten strængt og uden Eftergivelse haandhæver disse; thi som Erstatning herfor nyder han jo godt af Samfundets Herlighed i Beskyttelse og Sikkerhed for sin Person og sine Ejendele. Staar det fast, at hele Staten grunder sig paa en stiltiende Pagt, indgaaet mellem de enkelte Borgere og Regenten, om gensidig at ville være Lovene undergivne, saa bliver ogsaa enhver Krænkelse heraf fra Regentens Side et dødeligt Saar for den borgerlige Frihed. I det Øjeblik, Regenten ved Magt­ sprog eller arbitræ re Resolutioner vil paa­ lægge Rorgeren Baand, ophører denne med at være Borger, han bliver slet og ret — Slave. E t andet ubedrageligt Kendetegn paa bor­ gerlig Frihed er det, at Sandheden tø r lade sig høre, at Censurens Jernaag er sønder- brudt, at man tø r trykke og sige alt, hvad Publikum bør vide, at Videnskabens Dyrker tø r følge sine egne Begreber, at Patrioten tø r tale om bevislig Misbrug, at Lyset elskes mere end Mørket. Men selvfølgelig maa Pres­ sen ikke anvendes »til Redskab for privat Hævngerrighed eller tøjlesløs Kaadhed«. Den borgerlige Frihed lider, naar Religion og gode Sæder vanæres, naar Fyrstens An­ seelse ikke hævdes; men Religionsfrihed maa hævdes; thi intet Aag er utaaleligere end Samvittighedsaag. Man kan ikke tvinge Folk til Meninger. Man kan ikke skrive Love for Forstand og Overbevisning, ingen kan tænke