DrejersKlub_1903

94

blot at maatte være saa heldig »at belønne T ilhørernes Taalmodighed i at høre ham med stræng Sandhed, rigtige Tanker og et nogenlunde taaleligt Foredrag',« saa begærer han ikke mere. Han undersøger derefter, hvad der skal forstaas ved borgerlig Frihed, for at se, om det passer til den Forfatning, hvori Dan­ mark paa den Tid befinder sig, og hvis det stemmer, retter han Takken til den lands- faderlige Regering. Mennesket fødes, siger han, med Sjælens F rihed, der bestaar i den Evne at rette sig efter sin Fornuft og følge den. I denne na­ turlige Frihedstilstand h ar Mennesket altsaa ingen anden Lov end sin Fornuft, det skyl­ der ingen anden Regnskab end Gud og sig selv. Men i det Øjeblik, Mennesket giver sig ind under det borgerlige Samfund, sæ tter det sig selv en Skranke for denne natu r­ lige F rihed, det bliver at anse for et sæ r­ skilt Hjul i den af Staten sammensatte Ma­ skine og maa rette sin Gang efter det heles Hensigt og Bestemmelse; man lever ikke længere for sig selv alene, men ogsaa for sine Medborgere. Herved opstaar de borger­ lige Love, som er Indskrænkninger i den personlige Frihed. Men disse Love maa ikke gaa videre, end Statens Hensigt, Hensynet til det almene Bedste, gør det fornødent. Der bliver mange Punkter, paa hvilke Bor­ geren bør beholde sin medfødte Frihed. En af de første Betingelser h er er, at Lovene og ikke enkelt Mands Vilje regerer i Landet.