DrejersKlub_1903

i Begyndelsen de literæ re Spørgsmaal, og senere gik det løs paa pædagogiske Sager. Det er sandsynligvis nok omkring Storms Bord, at den godt og vel halve Snes Menne­ sker, der med Tode i Spidsen drøl'tede Op­ rettelsen af Selskabet for Efterslægten, har forsam let sig. Som alle Steder, hvor Edvard Storm kom , gjorde hans livlige Aand og elskelige Personlighed ham hurtig til Lede­ ren og Midtpunktet, uden at han , hvis Be­ skedenhed var anerkendt af alle, selv gjorde nogetsomhelst for at skubbe sig frem. Det hed sig, fortæ ller Rahbek, at, naar Klubben flyttede, maatte man altid skaffe en Vindus- krog til Wadum og hans Kreds og en Kak­ kelovnskrog til Storms Bord. Dette, at han søgte Ly i Kakkelovnskrogen, hænger sam­ men med den hjemlige Hygge, Storm for­ stod at sprede om sig. Han havde jo intet Hjem selv paa den Tid. I hans Hjerte levede endnu hans Livs store Sorg: Ungdomskær­ ligheden til Ragnhild*) døde aldrig der; til han fik sine Drenge at frede om, var der tom t 0111 ham, og Savnet voksede sig større og større. Isæ r om Eftermiddagen, naar Mørket begyndte at falde paa, følte han sig alene; saa gik han hen i Klubben, og lier var han som hjemme. Her nød han sin ta r*) Storm var i sin Ungdom forelsket i en Bonde­ pige, R agnhild Ilam m er; men hans Fader, der var Sognepræst, vilde ikke tillade en »Mesalliance«; de blev begge deres Ungdomskærlighed tro; men medens Storm forblev ugift, giftede Ragnhild sig senere. Se nærmere herom i Fr. Nygård: Efterslægtselskabet og Edvard Storm. S. 22 ff. '