DrejersKlub_1903

81

Selv politiske Sager behandler han paa det gemytligste og med følgende fromme Ønske:

»Motion, og ej andet, man vinder, saa vidt jeg kan se, ved at slaas. Krig ønske vi kun vore Fjender, men scilicet! ikke med os!«

Og hvem af de gamle havde vovet i en saa lystig Vise til Slut at slaa til L^d for Tidens store Ide paa et Tidspunkt, hvor Guldbergs Regimente ikke var endt. Under jublende Bifald sang man atter og atter Visens næst­ sidste Vers, og de gamle Parykker saa bag efter forfærdede paa hinanden, fordi de havde ladet sig rive med af den almindelige Re- gejstring over disse Linjer: »Der er et Slags Folk under Kronen,

som, skønt de er Christians Børn og Danske og Støtter for Tronen og Rigets fornemmeste Værn, dog agtes forfærdelig ringe og leve (Gud bedre det!) slet ha! Rrødre, lad Glassene klinge, gid Bonden dog eengang ske Ret!«

Det er en hel Befrielse ikke alene i Tan­ ker og Indhold, men i Ordbygning og Sprog, naar man kommer fra Rahbek og Thaarup, at kvæge sig ved den Raggesenske Rytmes Elegance, at føle, hvor Ordene tager Flugt, ligesom der løstes op for dem, og de flk Lov at strømme frit, hvorhen de vilde. Noget saa smidigt som hans »Slutningssang« skal man Drejers Klub 6