DrejersKlub_1903

77

Nej, rank som Røret, smækker, fin og hvid, som Liljer ere, er Byens Skønhed, saa er min, og saa skal Piger være!«

De gamle syntes ikke 0111 det muntre i denne Vise, og derfor blev den kun sjældent sunget. Den var ikke »solidt nok tænkt«, og villigt skal det ogsaa indrømmes, at der er adskillig mere Friskhed og Fart i denne Vise end i mange andre fra Drejers Klub. De fleste afV iserne priser det herlige Sam­ vær imellem de gode Venner, og det er med en vis Selvsikkerhed, at man lader en Mand som den rolige Ove Malling synge for:

»Hvor herligt, herligt gik det til i fordums Tid, før The og Spil og T itler kom i Mode. Da sade Nordens raske Mænd. ved Egebordet, Ven hos Ven, og sang og drak og sang igen og priste Landets Gode.«

Her traver vi atter ad den slagne Lan­ devej og føler fast Grund under Fødderne. Saa kan man godt i et lystig Øjeblik synge Abrahamsons »:|: En tungsindig :|: melankolisk Mand.« Det eneste Bellmanske, der er ved den Vise, er Melodien. Men Bellman var sikket heller aldrig bleven optaget i Drejers Klub. Intet er mere fremmed for vore brave Red- steborgere end den svenske Gadens Digter,