DrejersKlub_1903

/.)

En diminutiv Digter som Tostrup synger ogsaa i mythologiskc Vendinger:

»Alle Guder paa Parnas glæde sig ved fyldte Glas, rundt omkring, og hvor de ere, drikke de og fro vil være,«

og han fortsætter, trods sin allerede lier konstaterede Mangel paa Evne til at være vittig og skrive Vers i en lang Række Stro­ fer, der konkluderer i følgende Linjer, der snarest ved deres Ubehjælpsomhed faar os til at le: »O, hvor venlig ser han ud, Druesaftens muntre Gud! Hvo ej Fryd i Pons kan smage førte aldrig glade Dage.« Enkelte af Viserne dvæler ved Kvinden, skønt hun jo er udelukket fra Klubgilderne ved Rahbeks Motivering: »At kede Damer lader ilde, og det end værre være vilde, om de sig kunde more her.« Kun sjældent lyder saa line Toner som Baggesens til Kvindens Pris: »Er jeg glad, bedrøvet, bange,

udi Selskab eller ene, lyde dog om dig alene, Engle-Pige, mine Sange. Elskov læ rer mig de rette Toner om min Henriette.«