DrejersKlub_1903

72

get næ r et Symbol paa den brave køben­ havnske Borgerstand i 1780’erne. Støt, hæ ­ derlig og solid som den er, koketterer den af og til med de frisindede Idealer, men aldrig mere end, hvad en anstændig Borger kan være bekendt og forsvare overfor sin Konge. Selv en Mand som P. A. Heiberg, der for Besten ikke kom i Klubben, men hvis Viser man dog sang, var langt fra at være revolutionær. Overfor Politik stiller man sig, naar Bollen er kommen paa Bordet, helst afvisende: er Parolen, og man h ar ved Tanken om alt det, man kan lade ude af Betragtning i dette Vennelag, om trent samme Tryghedsfølelse som, naar man sidder lunt inden Døre og mærker Begnen plaske mod Buden og Stor­ men suse i Træerne. Man h a r heldigvis sit paa det tørre, man skal ikke ud i det. Som Storm synger: »Hvad Busland sig mod Tyrken foretager, 0111 de Godtfolk vil kysses eller slaas, den Sag os ej i mindste Maade rager, en dejlig Grøft er mellem dem og os«. — det er netop dette: »Hvad rager det os?« der karakteriserer Stemningen. Her er man kun Venner, og ingen sviger; man kan sige, hvad man finder for godt; thi end ikke Væg­ gene h a r Øren; h a r man først taget imod en »Nu bort med alskens Politik og lad os passe vores Drik,