DrejersKlub_1903

62

den, at forskellige Anskuelser ofte fremkom, og at de udtaltes med større Skarphed end, om man havde været nødt til at vogte sin Tunge. Derfor var det ikke sjældent, at to Kamphaner røg i Totterne paa hinanden; men ogsaa dette Tilfælde træffer Lovene, sandsynligvis belærte af tidligere Erfaringer, Bestemmelse om. Hvis een fornæ rmer en anden, er det de tilstedeværendes Pligt straks at søge Sagen bilagt i Mindelighed, men »da et opbragt Sind vil have Tid til at sættes, saa bør man have Taalmodighed med en saadan, da et redeligt Gemyt altid giver en anstændig Erstatning, og af en ligesindet kan ingen anden paastaas«. Det var dog heldigvis sjældnere, at man havde Anledning til at bilægge Stridighed. En af de heldigste Virkninger af Klubben var jo netop, at ligesindede fandt hinanden og paavirkede hinanden, alt under en sel­ skabelig Ugenertheds hjemlige Former. Og ud af dette voksede der virkelig noget, der fik Betydning for Samfundet, og som vir­ kede udviklende; der er noget i, hvad Thaa­ rup siger: »I h a r fremstillet Billedet paa en Folkemajestæt, og Statens øvrige Medborgere lære af Eder, at den er til, at den er ulcræn- ket af Monarkiets Love under Christians Scepters. Der var her noget fælles, der for­ bandt alle, de være sig Danske, Norske eller Holstenere, det, at man ugenert kunde drøfte Fællesinteresser med hinanden og gennem disse Drøftelser bringe nye Syn og nye An­ skuelser frem til at vinde Borgerret langt