DrejersKlub_1903

61

det Billardspil vige, naar det begyndte Spil er til Ende«. I øvrigt er alle høje Spil forbudte og fremfor alt Hasardspil. De, der ikke var i Billardstuen, kunde gaa til Læsesalen, hvor de periodiske Skrifter, som Klubben og ikke Bibliotekskassen betalte, var fremlagte, og hvorhen Aviserne med de udenlandske Ny­ heder bragtes for at læses højt og senere drøftes i Konversationsstuen. Her kunde Snakken gaa livligt om alt og alle, og frit maatte man sige sin Mening; thi Lovenes § 15 bød: »Da Frygt for, at det, der gaar for sig i Selskabet og skønt i sig selv uskyl­ digt, foretages eller siges, kunde til uved­ kommende Personer blive udspredt, nød­ vendig hindrer Medlemmernes venskabelige og utvungne fortrolige Omgang, saa skal det være enhvers Pligt at tie med alt, især det, der i nogen Maade kunde være een eller anden til Præjudice. Forser nogen sig her­ imod, have D irektørerne Ret ved een til den Ende foranstaltet og 8 Dage forud bekendt­ gjort overordentlig Votering at indstille til Selskabets Beslutning, om ikke den skyldige for saadan Opførsel bør af Selskabet ude­ lukkes«. Det vides ikke, at denne Paragraf nogensinde er bragt til Anvendelse, men dens Eksistens er forklarlig nok; thi netop i denne Tid var det jo, at Guldberg begyndte at frygte Klubbernes Magt, og der var ikke saa faa, der mente, at han havde Spioner indenfor selve Drejers Klubs Vægge. Følgen af denne Ytringsfrihed var bl. a.